2017/10/04 - Flensborg Bibliotek

Forfatterarrangement

Søren Ulrik Thomsen

4. oktober 2017 - 17:00

Flensborg Bibliotek

Entré: € 10,- inkl. let traktement

Moderation ved Else Kjær, tidligere lektor i dansk ved Universität Hamburg.

Forfatterne

Søren Ulrik Thomsen udgav i 2016 ”En hårnål klemt inde bag panelet”, der indeholder tekster, som genremæssigt går fra det essayistiske reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Han debuterede i 1981 med digtsamlingen ”City slang”. Musikeren Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne og udgav albummet ”City slang” i 1984. Det betød, at digtene nåede ud til et endnu større publikum. Digtsamlingen udgjorde en distancering til 1970’ernes politiserende lyrik og kredser i stedet om storbymiljøet og det moderne menneske. ” City slang” anses som et af hovedværkerne i 1980’ernes lyrik. Sidenhen har Søren Ulrik Thomsen skrevet en række digte og essays. Efter en pause på ni år udkom digtsamlingen ”Rystet spejl” i 2011. Udgivelsen markerede hans 30 års forfatterjubilæum. I 2013 udgav digteren i samarbejde med orkesteret ”Det Glemte Kvarter” en cd af samme navn. Digtsamling blev i 2016 også til en ballet. Forestillingen danses igen i 2018 i Skuespilhuset i København.
Digteren blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har modtaget blandt andet Aarestrupmedaljen i1991.
Søren Ulrik Thomsen, der blev født 1956, er en anerkendt og populær dansk digter og essayist.

Øvrige arrangementer 2017

Fredag
8september
8. september 2017
Onsdag
4oktober
4. oktober 2017
Torsdag
5oktober
5. oktober 2017
Fredag
6oktober
6. oktober 2017
Lørdag
7oktober
7. oktober 2017