2017/10/05 - Haderslev Bibliotek - Månen

Forfatterarrangement

Maria Helleberg

5. oktober 2017 - 19:00

Haderslev Bibliotek - Månen

Entré: DKK 75,-

Forfatterne

Maria Helleberg udgav i 2016”Kvinderne fra Thy”, som er en fortælling om hendes oldemors og mormors liv i Thy. Det er en ny retning i forfatterskabet, idet forfatteren hidtil har skrevet romaner om kongelige og kendte historiske personligheder, men her dykker hun ned i landbobefolkningens livsvilkår. I 2017 udgav forfatteren ”Stormene”, som fortæller om Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstjerne i reformations-tiden. Maria Helleberg er med flere end 30 romaner blevet kaldt den historiske romans dronning. Mange læsere holder af Hellebergs fortællinger om nogle af Danmarkshistoriens utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder. Med sans for detaljen gør forfatteren historien levende.
Maria Helleberg er magister i teatervidenskab og litteratur. Hun er født i 1956 og lærte sig selv at læse som fireårig og skrev sin første historie som seks-årig. Ungdomsårene tilbragte hun i Vejle. En gymnasielærer i oldtidskundskab var så inspirerende, at Helleberg skrev det, der senere blev til Seersken, som hun debuterede med i 1986. Ud over de historiske romaner har hun skrevet børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil. Mere end 80 udgivelser er det blevet til, og en fortsættelse til ”Kvinderne fra Thy” er undervejs.

Øvrige arrangementer 2017

Fredag
8september
8. september 2017
Onsdag
4oktober
4. oktober 2017
Torsdag
5oktober
5. oktober 2017
Fredag
6oktober
6. oktober 2017
Lørdag
7oktober
7. oktober 2017