Antihelt på Fuerteventura

Thomas Rydahl • Eremitten

Bindslev, 2014

Erhard Jørgensen lever en ensom tilværelse i en faldefærdig rønne på Fuerteventura. Han kører taxi og er samtidig klaverstemmer for de få velhavere på øen. Erhard er gået i stå i et trivielt og ensformigt liv. Men det kedelige liv får en brat afslutning, da et spædbarn bliver fundet i en papkasse. Erhard undrer sig over, at ingen savner den lille dreng, der er sultet ihjel. Politiet foretager en kort efterforskning, men henlægger derefter sagen. Erhard, som har hjulpet politiet med at læse nogle danske aviser, som lå i kassen, synes ikke, det er i orden. Hvem er det, der ikke vil have opklaret forbrydelsen?

Den ensomme og atypiske detektiv ender med at leve et farligt liv. Alle på øen ved, hvad han er i gang med, rygterne løber, og han aner ikke, hvem der er venner og fjender. De lokale kalder ham eremitten, fordi han holder sig for sig selv og bor afsides sammen med de to geder, Laurel og Hardy. Han lever spartansk for at kunne sende penge hjem til den kone og de børn, han forlod for 18 år siden. Forfatteren Thomas Rydahl giver et godt portræt af enspænderen og antihelten, som ikke vil give op. Også beskrivelsen af øsamfundet er meget vellykket. Da jeg havde læst bogen mistede jeg kortvarigt lysten til at besøge øen, men handlingen er heldigvis ren fiktion.

For romanen fik Thomas Rydahl BogForums debutantpris 2014, »Harald Mogensen Prisen« for årets bedste krimi på Krimimessen i Horsens samt den norske »Glasnøglen 2015« for den bedste nordiske krimi. På trods af krimipriserne er det ikke en gængs krimi og slet ikke en krimi med fart og tempo. Krimigåden er rammen, men det er ikke en hæsblæsende fortælling, tværtimod er der en langsom udvikling, som er fyldt med gode personbeskrivelser. Eremitten har tillagt sig sære vaner og er ofte utiltalende, men alligevel vil læseren gerne vide mere om ham.

Romanen lægger op til en fortsættelse, og Rydahl er i gang med en selvstændig fortsættelse, som udkommer til efteråret. Måske får vi svar på spørgsmål som »Hvorfor forlod han familien?« og »Hvorfor har han kun ni fingre?« Det spanske filmselskab Atresmedia har købt rettighederne til at indspille »Eremitten« som film eller tv-serie. Romanen er solgt til udgivelse i blandt andet Storbritannien, USA, Japan, Frankrig, Holland og en række sydamerikanske lande.

Skrevet af Lene Lund, 15. juli 2015

Mød Thomas Rydahl

Torsdag
17september
Torsdag 17. september 2015
Fredag
18september
Fredag 18. september 2015
Lørdag
19september
Lørdag 19. september 2015

Andre bogtip

Arne DahlMaria og Artur - en 1900-talsromanModtryk, 2007

Beretninger fra et åbent ægtesskab

Skrevet af Lene Lund, den 29. august 2017
Jan Arnald, bedre kendt under pseudonymet, Arne Dahl, har skrevet en interessant, fængende og lærerig biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine.Læs mere
Svar på Helgas brevC&K Forlag, 2012

En gammel kærlighedshistorie

Skrevet af Lene Lund, den 24. august 2017
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke.Læs mere
Maria HellebergKvinderne fra ThySamleren. 2016

En tid med stærk social kontrol

Skrevet af Lene Lund, den 13. juni 2017
Maria Helleberg har skrevet en underholdende slægtsroman om småkårsfolk i det missionske Thy.Læs mere
Arne DahlSkyggezoneModtryk, 2016

Arne Dahl er i topform

Skrevet af Lene Lund, den 8. marts 2017
Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet »Skyggezone«, som er en klassisk politiroman med kriminalassistent Berger som omdrejningspunkt. Berger er en antihelt, hvis privatliv ikke fungerer.Læs mere
Leif DavidsenDjævelen i hulletLindhardt & Ringhof, 2016

Mesterfortællerens spionaffære

Skrevet af Lene Lund, den 6. februar 2017
Leif Davidsen har skrevet en thriller, som giver en god beskrivelse af Rusland, den russiske folkesjæl og to halvsøskendes relation.Læs mere
Morten BraskWilliam Sidis' perfekte livPolitikens Forlag, 2011

Et perfekt liv?

Skrevet af Lene Lund, den 6. september 2016
Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.Læs mere
Anne Lise Marstrand-JørgensenHvad man ikke vedGyldendal, 2012

Frisind med fatale konsekvenser

Skrevet af Lene Lund, den 26. august 2016
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.Læs mere
Morten BraskOfrenePolitikens Forlag, 2016

En fatal hændelse

Skrevet af Lene Lund, den 25. august 2016
Morten Brask har skrevet en intens og medrivende bog, »Ofrene«, om et ungt par, hvor forelskelsen brat afbrydes af følelsesmæssigt kaos og magtesløshed.Læs mere
Anne Lise Marstrand-JørgensenDronningen af Saba & Kong SalomonGyldendal, 2015

Stor research bag historisk roman

Skrevet af Lene Lund, den 17. august 2016
Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?Læs mere
Einar Már GuðmundssonUniversets engleVindrose, 1995

Universets engle

Skrevet af Lene Lund, den 25. juli 2016

»Når man bliver udskrevet, er det ikke med noget eksamensbevis. Døren til sindssygehospitalet lukkes, og virkeligheden begynder igen.«

Sådan oplever Paul det, da han bliver udskrevet fra sindssygehospitalet Kleppur i Reykjavik. I »Universets engle« fortæller Paul om sit liv, fra før han bliver født til han er død. Det er en sjov roman i en trist ramme.

Læs mere