Husk at glemme

Ida Jessen • Ramt af ingenting – en glemmebog

Gyldendal, 2012

»Lad mig glemme dig, lad mig komme over min angst og min kærlighed«. I brudstykker, nærmest i dagbogsform følger vi hovedpersonen. Hun var i et ægteskab, hvor hun aldrig når ind til manden. Hun er i starten meget forelsket, men der er en distance. I en alder af 46 år indser hun, at der var en kærlighed og en vilje, men i bund og grund har parret aldrig kunnet forstå hinanden. Hun græder over, at manden ikke forstod hende og elskede hende, som hun var, og hun kæmper mod bitterheden.

Katten Mitte ligger i vindueskarmen, naboen ordner haven og den fraskilte forfatter kommer sig oven på bruddet og er startet på sit nye liv. Har fået hemmeligt telefonnummer og eksmandens mail ryger direkte i spamfilteret, så hun undgår hans vrede.

Hun er flyttet, bor i et hus med en meget tilgroet have. Hun føler, at hun er kommet hjem, hun vil have et regelmæssigt liv, hvor hun kan tænke på ingenting. Hun rydder op i sindet og haven.

Forfatteren Ida Jessen har skrevet en anderledes bog. Men det nære miljø og det enkelte menneskes oplevelse af livet er stadig i centrum, og som ofte i Ida Jessens forfatterskab er læseren med der, hvor tilværelsen gør allermest ondt. Titlen »Ramt af ingenting – en glemmebog« er meget rammende for bogens tema, hvor en kvinde skal glemme og finde nyt fodfæste.

Det er en lille lille bog på 67 sider, egentlig hurtig læst, men den kræver dog en vis koncentration, da Ida Jessen som altid fortæller med få ord.

Skrevet af Lene Lund, 14. september 2012

Mød Ida Jessen

Torsdag
20september
Torsdag 20. september 2012
Fredag
21september
Fredag 21. september 2012
Lørdag
22september
Lørdag 22. september 2012

Andre bogtip

Arne DahlMaria og Artur - en 1900-talsromanModtryk, 2007

Beretninger fra et åbent ægtesskab

Skrevet af Lene Lund, den 29. august 2017
Jan Arnald, bedre kendt under pseudonymet, Arne Dahl, har skrevet en interessant, fængende og lærerig biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine.Læs mere
Svar på Helgas brevC&K Forlag, 2012

En gammel kærlighedshistorie

Skrevet af Lene Lund, den 24. august 2017
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke.Læs mere
Maria HellebergKvinderne fra ThySamleren. 2016

En tid med stærk social kontrol

Skrevet af Lene Lund, den 13. juni 2017
Maria Helleberg har skrevet en underholdende slægtsroman om småkårsfolk i det missionske Thy.Læs mere
Arne DahlSkyggezoneModtryk, 2016

Arne Dahl er i topform

Skrevet af Lene Lund, den 8. marts 2017
Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet »Skyggezone«, som er en klassisk politiroman med kriminalassistent Berger som omdrejningspunkt. Berger er en antihelt, hvis privatliv ikke fungerer.Læs mere
Leif DavidsenDjævelen i hulletLindhardt & Ringhof, 2016

Mesterfortællerens spionaffære

Skrevet af Lene Lund, den 6. februar 2017
Leif Davidsen har skrevet en thriller, som giver en god beskrivelse af Rusland, den russiske folkesjæl og to halvsøskendes relation.Læs mere
Morten BraskWilliam Sidis' perfekte livPolitikens Forlag, 2011

Et perfekt liv?

Skrevet af Lene Lund, den 6. september 2016
Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.Læs mere
Anne Lise Marstrand-JørgensenHvad man ikke vedGyldendal, 2012

Frisind med fatale konsekvenser

Skrevet af Lene Lund, den 26. august 2016
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.Læs mere
Morten BraskOfrenePolitikens Forlag, 2016

En fatal hændelse

Skrevet af Lene Lund, den 25. august 2016
Morten Brask har skrevet en intens og medrivende bog, »Ofrene«, om et ungt par, hvor forelskelsen brat afbrydes af følelsesmæssigt kaos og magtesløshed.Læs mere
Anne Lise Marstrand-JørgensenDronningen af Saba & Kong SalomonGyldendal, 2015

Stor research bag historisk roman

Skrevet af Lene Lund, den 17. august 2016
Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?Læs mere
Einar Már GuðmundssonUniversets engleVindrose, 1995

Universets engle

Skrevet af Lene Lund, den 25. juli 2016

»Når man bliver udskrevet, er det ikke med noget eksamensbevis. Døren til sindssygehospitalet lukkes, og virkeligheden begynder igen.«

Sådan oplever Paul det, da han bliver udskrevet fra sindssygehospitalet Kleppur i Reykjavik. I »Universets engle« fortæller Paul om sit liv, fra før han bliver født til han er død. Det er en sjov roman i en trist ramme.

Læs mere