Lavmælte beskrivelser

Morten Brask • En pige og en dreng

Politikens Forlag, 2013

Han ser Maya med det mørke hår til en forelæsning på Københavns Universitet. Han mærker straks, at hun er noget særligt. Snart bliver de kærester. Det lykkelige par glæder sig til at dele resten aflivet med hinanden. Parret har på et område forskellige forventninger til fremtiden. Skal den være med eller uden børn?

Da parret har kendt hinanden i seks år er de på ferie på en ø i Middelhavet, her stiller hun ham et ultimatum. Barn eller afslutning af forholdet. Han indvilliger og efter to år tilsmiler lykken dem, de skal være forældre. Men alt går ikke, som det skal for i 24. uge går fødslen i gang og en tid med op- og nedture slider og forandrer alt.

Den danske forfatter Morten Brask har skrevet en medrivende roman om glæde, forventninger og sorg. Romanen er velskrevet, og det tunge emne er beskrevet virkelig godt med få ord. Det bliver aldrig følelsesladet. Den er letlæst på trods af dybden og de eksistentielle problemstillinger. At romanen påvirker læseren kan blandt andet tilskrives den lavmælte beskrivelse uden mange fyldord. Den skærer ind til benet og rammer læseren med stor kraft.

Læseren ser parforholdet fra mandens synsvinkel og fortællingen er baseret på Morten Brasks eget liv, hvor han mistede nyfødte tvillinger. 13 år senere og med to romaner i bagagen udkom »En pige og en dreng«. Han har omskrevet manuskriptet til romanen flere gange og har skrællet det private væk, så den er alment gyldig. Det er lykkedes virkeligt godt.

Den 45-årige forfatter fik sin skønlitterære debut i 2007 med romanen »Havet i Theresienstadt«. Han vælger ofte at skrive om emner, som man ikke umiddelbart har lyst til at læse om: Koncentrationslejr, spædbarnsdød og voldtægt, men forfatteren skriver udramatisk om svære emner, så det bliver både spændende og interessant at læse.