Schmedeke & Carstens

Helge Schmedeke, klaver, begyndte med at spille klassisk musik. Men for 60 år siden hørte han jazzpianisten George Shearing for første gang og er siden forblevet trofast mod jazzen og dens beslægtede musikarter. Han spiller i mange grupper i Flensborg, Kiel og Hamborg som en dedikeret medspiller.

Henrik Carsten, kontrabas, er en af de bassister, der bare nyder at agere solid sideman for solister, såvel instrumentale som vokale. Glæden ved at være en afgørende del af fundamentet under solisten høres tydeligt i både hans spil og drive. Henrik er, ud over at være engageret bassist i flere ensembler, gennem snart 20 år aktiv bigband-bassist.

Schmedeke & Carstens spiller både til åbningen og afslutningen af festivalen.