Caspar Eric skriver pop-poesi og har udgivet flere digtsamlinger, der tager afsæt i hans eget liv, men altid i en abstraktionsrække, der er relevant for læseren. Han behandler tidsaktuelle emner som selviscenesættelsen på de sociale medier, om at være »rigtig« og perfekt. For hvad er en normal krop, og hvad er et lykkeligt og perfekt liv?
Senest har han udgivet Jeg vil ikke tilbage. Digte fra dage med COVID-19. I den forsøger Caspar, at fastholde perioden med ét digt om dagen i 80 dage.
Hashtag-poeten
Caspar Eric debuterede i 2014 med digtsamlingen 7/11, hvori han - nærmest som en statusopdatering på Facebook - satte ord på ungdomslivet og unge, der havde det svært med forventninger til voksenlivet. Han blev talerør for sin generation i medierne og fik tilnavnet »hashtag-poeten«, da der i digtene er mange referencer til de sociale medier. Digtsamlingen kredser om identitet og kærlighed og viser, hvordan identiteten bliver sat i spil på de sociale medier.
For digtsamlingen modtog han debutantprisen, Bodil og Jørgen Munch-Chris-tensens Kulturlegat 2015. I talen ved overrækkelsen sagde forfatter og litteraturprofessor Anne-Marie Mai blandt andet:
»Generationsperspektivet er dog ikke det mest spændende ved Caspar Erics debut - det er en omstændighed, og den er helt i orden. Men det virkelig spændende og vigtige er, at det er en utrolig god bog i en stak af mange andre utrolig gode bøger af nye danske forfattere. Det særlig bemærkelsesværdige i Caspar Erics bog er energien, udholdenheden og modet, som læsere i alle aldre kan opleve, og det er disse kvaliteter, vi i dag belønner med debutantprisen«.
Det perfekte liv
Også langdigtet Nike fra 2015 affødte flere priser: Michael Strunge-Prisen, Albert Dams mindelegat og Blixenprisen. Udgangspunktet er Caspar Erics egen cerebrale parese (spastisk lammelse), og han reflekterer over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores, hvor normer og vurderende blikke får mange til ikke at kunne lide deres krop.
»Jeg er færdig med at drømme om det perfekte liv. Jeg drømmer om, at det var vigtigt, at jeg ikke døde, da jeg blev født. Jeg tror, at det er mit drive: at det gør en forskel, at jeg findes. Fuck det perfekte liv.
Dét, at det er noget bestemt, man ikke kan, gør ikke en til et dårligere menneske eller mindre værd. Sådan har jeg det med alt. Det handler om solidaritet og ansvar i verden,« sagde Caspar til Rasmus Nielsen i TV Glad (8. november 2017).
Nike er et kendt sportsbrand og navnet på den græske gudinde for sejr og svarer til den romerske Victoria, som digter-jeg’ets kæreste hedder.
De, der bukker under
Avatar fra 2017 består af otte digte eller suiter, der tager afsæt i forskellige tekster og kunstværker af og om unge mænd, der er gået under og har valgt livet fra. Fælles for dem er, at de har italesat begreber som næstekærlighed og samfundsøkonomiske problemer.
Digteren mener ikke, at man er sindssyg, fordi man har mørke tanke. Måske er det samfundet, der er noget galt med? Han håber, at vi som samfund bliver bedre til at forstå smerten og tage hånd om de formørkede sind i fællesskab.
»Jeg insisterer jo i virkeligheden bare på næstekærlighed over for de anderledes i samfundet. En næstekærlighed som faktisk tager sig selv alvorligt,« sagde han i forbindelse med udgivelsen. (Rasmus Paludan, Jyllands-Posten 19. januar 2017).
Strunge åbnede poesien
I 2017 debuterede han som dramatiker med #Amlet, som blev opsat på Aarhus Teater, og i 2018 stod han for udvælgelsen af digtene til Min krop er tung af drøm, der er et udvalg af Michael Strunges poesi. Netop Michael Strunge åbnede poesiens verden for Caspar Eric i hans unge år.
Han har oversat flere bøger, senest brevromanen Vi er kortvarigt smukke her på jorden af den amerikansk-vietnamesiske forfatter Ocean Vuong.
Sammen med Mikkel Grevsen dannede han popduoen Intet altid, som i 2019 udgav debutalbummet Når nogen rammer jorden.
Caspar Eric er født i 1987 og opvokset i København. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har været elev på Testrup Højskole, hvor han også jævnligt er gæstelærer. Han har fået publiceret flere digte i tidsskriftet Hvedekorn siden 2011. Inden sin danske debut udgav han en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press.
I flere omgange har Caspar Eric modtaget legater fra Statens Kunstfond og i 2018 også Jan Sonnergaards Mindelegat.
