Jón Kalman Stefánsson er født i Reykjavik (1963) og boede der til han var 12 år. Herefter flyttede han til Keflavik, inden han i 1986 flyttede tilbage til Reykjavik efter studentereksamenen. I årene 1975-82 arbejdede han i et slagterhus, i fiskeindustrien, som murer og som politimand i lufthavnen i Keflavik. Fra 1986 og frem til 1991 studerede Jón Kalman litteratur på Islands Universitet. Samtidig fik han i 1988 sin debut med digtsamlingen Með byssuleyfi á eilífðina. Höfundur. Han har undervist i litteratur, arbejdet som bibliotekar og har han i en årrække skrevet artikler og kritik for avisen Morgunblaðið. Siden 2000 har han været fuldtidsforfatter. I perioden 1992-95 boede han i København.
Poesi og livets mening
Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store forfattere. Han har en særlig stil, hvor prosa, poesi og filosofi krydres med magiske hændelser. Han debuterede på dansk i 2009 med Sommerlys, og så kommer natten, som er skæbnefortællinger om nogle af menneskene i en lille by på Islands vestkyst, om deres drømme, længsler, lidenskaber og laster.
Året efter udkom Himmerige og helvede, som er første del af trilogien om Drengen. Drengen og Bardur er en del af et lille fiskerkollektiv. De skal på havet, der en varslet storm. Bardur er så optaget af at læse i Miltons Det tabte paradis, at han glemmer sin skindanorak. Efter timer på ishavet bliver Bardur så afkølet, at han til sidst dør i Drengens arme med Miltons ord på sine blåfrosne læber: ”Intet er mig skønt uden dig.”
De følgende år udkom Englenes sorg og Menneskets hjerte. I serien følges Drengen, der er optaget af digtning og lærdom, noget atypisk for en mand på den tid. Jón Kalman Stefánsson beskriver gennem de tre romaner poetisk, humoristisk og tidløst den forældreløse drengs prøvelser.
Læsernes oplevelser falder helt i tråd med forfatterens intentioner: ”Man kan sætte alt ind i en roman, der er som et stort hus. Mine romaner skal have mange værelser, så der er plads til mange forskellige ting, men især musik og poesi. For jeg søger altid efter livets mening, meningen med døden og Gud. Man kan ikke finde de svar, men den bedste måde til at finde det, man ikke kan finde, er at bruge poesien i sproget,” fortalte Jón Kalman til Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad, 28. August 2018.
Fortællingen i centrum
Jón Kalman Stefánsson har modtaget flere litteraturpriser: Den islandske litteraturpris, 2005. Islandske boghandleres pris 2007, 2009 og 2011. Per Olov Enquists Pris, 2011. Fire gange har han været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder, der fortæller den islandske historie gennem tre generationer i det 20. århundrede - med et samfundskritisk syn på den nyeste tid.
For Jón Kalman er teksten og fortællingen dog vigtigere end priser: ”Det er fint, hvis man er heldig at vinde priser, men det ændrer ikke noget. Jeg glemmer alt om priser, kritik og læsere, når jeg sidder og skriver. Da forsvinder alt. Det eneste som gælder, er at sætte alt du har i det, du skriver. At skrive er en lang, konstant og svær kamp, hvor tvivlen er din bedste ven og største fjende”. Udtalt i forbindelse med et besøg på Roskilde Bibliotek.
Seneste udgivelser er Nogenlunde på størrelse med universet (2017) og Historien om Asta: hvor går man hen hvis der ingen vej er ud af verden? (2018)
