2010/09/18 - Flensborg Bibliotek

Kunstudstilling

Lys over Island

18. september 2010 - 15:00

Flensborg Bibliotek

Entré: Gratis

Johannes Larsen, Daniel Bruun og Johannes F. Klein. Tre danskere der fik stor betydning for Island. Kunstudstilling på Flensborg Bibliotek, Norderstr. 59. Åbning 18.09. kl. 15.

I 1927 og 1930 rejste billedkunstneren Johannes Larsen til Island for at skabe sine berømte illustrationer til de islandske sagaer. Godt 300 pennetegninger blev det til på de to rejser, hvoraf 188 blev benyttet i bogudgivelsen. Til udstillingen har Johannes Larsens børnebørn Peter, Jonas og Jens S. Larsen udlånt 20 af de tegninger, de ejer fra Johannes Larsens sagarejser – tegninger der aldrig tidligere har været udstillet.

30 år forinden - i 1898 – foretog forfatter, arkæolog m.m., Daniel Bruun en af sine mange rejser til Island. Denne gang for at forberede Nordboudstillingen på Verdensudstillingen i Paris 1900, der for alvor satte Island på verdenskortet. Med på rejsen var kunstneren Johannes F. Klein, som fotograferede, tegnede og malede. Johannes Larsen Museet i Kerteminde har velvilligt stillet billeder af Johannes F. Klein til rådighed, ligesom Daniel Bruuns barnebarn Mette Bruun har udlånt Daniel Bruuns tegninger og billeder fra sin private samling.

Program

  • Velkomst v/ Hans Jessen, Sydslesvigs Danske Kunstforening.
  • Vibeke Nørgaard Nielsen, Horsens, som har sammensat udstillingen, giver en introduktion.
  • Den islandske ambassadør i Danmark, Sturla Sigurjónsson, åbner udstillingen.
  • En kortfilm om Daniel Bruuns rejse over Islands indland vises - ca. 30 min. varighed.
  • Musikalsk underholdning ved Kristjana Arngrímsdóttir og Kristján Eldjárn Hjartarsson, Island.

Udstillingen kan ses fra 18.09. - 30.10.2010.

Øvrige arrangementer 2010

Søndag
19september
19. september 2010
Mandag
20september
20. september 2010
Tirsdag
21september
21. september 2010
Onsdag
22september
22. september 2010
Torsdag
23september
23. september 2010
Fredag
24september
24. september 2010
Lørdag
25september
25. september 2010
Tirsdag
30september
30. september 2014