Om festivalen

Litteraturfest.nu er en nordisk litteraturfestival, som finder sted i den dansk-tyske grænseregion Sønderjylland-Schleswig. Formålet med festivalen er at styrke interessen for litteratur og udbrede kendskabet til nordisk litteratur på begge sider af grænsen samt at bidrage til det kulturelle liv i grænseregionen.

Den 16.-19. september 2015 afholdes litteraturfestivalen for 6. gang. De inviterede forfattere er Fredrik Backman fra Sverige, Hanne Bech Hansen og Thomas Rydahl fra Danmark, Ulla-Lena Lundberg fra Åland-Øerne samt Auður Ava Ólafsdóttir fra Island. Der vil være hhv. dansk og tysk moderation (se programmet).

I forbindelsen med festivalen åbnes allerede den 3. september kunstudstillingen ”GLASKLAR” med dansk og tysk glaskunst. Alle kunstnere har været nomineret eller prisvinder af den eftertragtede Coburger Glaspreis. Udstillingen kan ses på Dansk Centralbibliotek i Flensborg frem til en 26.9.2015. Arrangører for udstillingen er Sydslesvigs danske Kunstforening Flensburg (SdK) & Nordisk Informationskontor.

Børnebiografen viser ”Skammerens datter” på biblioteket i Flensborg (den 18.9.). Efter filmen er der hyggespisning (med tilmelding). Det er gratis at se filmen, men deltagelse i spisning koster 2 Euro pr. deltager. Tilmelding senest den 14.9. Se programmet s. 14.

Del af programmet er ligeledes en koncert af Trioen ”Zenobia”, som spiller Carl Nielsen den 16.9.
Koncerten er arrangeret af SSFs Humanitære Udvalg. Se programmet s. 11.

Festivalen arrangeres af Nordisk Informationskontor for Sønderjylland / Sydslesvig i samarbejde med Kulturbüro der Stadt Flensburg, Dansk Centralbibliotek i Flensborg og biblioteker i hele grænseregionen samt Literaturhaus Schleswig-Holstein i Kiel.

BilagStørrelse
Fil litteraturfest.nu 20150 bytes