Himmerige og helvede

Jón Kalman Stefánsson • Himmerige og helvede

Batzer & Co 2010

Hvor meget kan et ungt menneskehjerte klare, hvor meget skal der til for at blæse et menneske omkuld? Nogle gange kan man forundres over, hvor meget styrke mennesker er i besiddelse af. Det gælder i dag, og det gjaldt ikke mindst før i tiden. Man behøver bare at kigge tilbage i historien og se på, hvilke vilkår folk har levet under tidligere. I islandske Jón Kalman Stefánssons »Himmerige og helvede«, som udkom på dansk sidste år, konfronteres man med menneskeskæbner i Island for 100 år tilbage, det var ikke et liv for tøsedrenge eller piger. Tilværelsen var ofte en kamp på liv og død.

Hovedpersonerne er to unge mænd: drengen og Bardur. Førstnævnte får aldrig noget navn, han hedder slet og ret drengen. Hans ven er Bardur, de to lever af fiskeri. Men de har samtidig begge en stor lidenskab for litteratur, og hver ledig stund går med at læse Miltons »Det tabte paradis«. I digtningen får de afløb for deres afsavn og længsler. I poesien åbnes ind til skønheden og kærligheden, som trods alt også er en del af menneskets liv, og som modsvarer den hårdhed og voldsomhed, livet som fisker byder på. For døden lurer altid lige om hjørnet.

Drengene søger trøst i poesien, den dulmer hans smerter, for livet har ikke behandlet ham skånsomt. Han kommer fra en familie, hvor forældrene elskede hinanden og deres tre børn. De var småkårsfolk, samtidig var litteratur deres lidenskab. De bor ikke for ingenting i det land, hvor sagalitteraturen blev til allerede i middelalderen. Fra forældrene har drengen sin interesse for læsning.

Men en dag tager havet faderen. Moderen forsøger at holde sammen på den lille familie, hun fortæller børnene om faderen, for at han ikke skal glemmes. Hun giver sine børn et smukt billede af faderen, hun beskriver ham, så han lever i børnenes tanker, et lys at varme sig ved, et lys at savne. Hun indprenter sine børn, at de skal holde sammen og indgyder dem mod. Men en skønne dag bliver også hun og en lille datter revet brat væk af en influenza. Til begge sine drenge når hun at nedkradse et brev: »Lev! Din mor som elsker dig«.

Dette er drengens baggrund, håbet bærer han med sig, han har kendt til trygge forhold, og han har desuden sin ven og poesien. Vennen Bardur er en dagdrømmer. Havde han levet i dag, var han måske blevet forfatter, i hvert fald ikke fisker. Han skriver brændende hede kærlighedsbreve til sin kæreste, som han må undvære lange perioder af året. Breve inspireret af Miltons »Det tabte paradis«.

»Intet er mig skønt uden dig«, skriver Bardur til sin kæreste. Poesien lader ham glemme det hårde daglige slid, digtene lade ham for en stund glemme melankolien og håbløsheden, men poesi kan også være livsfarlig. En dag han skal på torskefiskeri, er han så optaget af at lægge sig nogle linjer af Milton på sinde, at han glemmer sin skindanorak. Og det kan være skæbnesvangert, når man tager på fiskeri i ishavet.

»Himmerige og helvede« er en både barsk og smuk skildring af livet i Island for godt 100 år siden. Grænsen mellem liv og død er knivskarp, når man er overladt til havets og naturens kræfter. Alligevel rummer romanen en poetisk skønhed, som gør den en fryd at læse.

Det er det lille forlag Batzer & Co, som har opdaget denne spændende islandske forfatter. »Himmerige og helvede« er hans anden roman på dansk. 2009 udkom »Sommerlys og så kommer natten«, og »Englenes sorg« er udkommet i år.