Personportræt bliver et portræt af et land

Andreas Maier • Værelset

Rosenkilde & Bahnhof, 2011

Et stilfærdigt portræt af Onkel J. bliver til en beskrivelse af et helt land, Vesttyskland, i denne meget velskrevne hjemstavnsroman. … »min onkel var jordens lykkeligste menneske, som slet ikke lagde mærke til, at man gjorde grin med ham, men som altid bare kiggede forventningsfuldt ligesom en hundehvalp, man holder et kødben hen foran snuden af«.

Onkel J. er fortællerens, og værelset er det værelse, som onkel J. boede i i 1960erne og 1970erne, og som fortælleren bor i nu. Onkel J. er født med en tang og derfor hjerneskadet fra fødslen, han kender ikke til smerte og heller ikke til skyld.

Handlingen er kort fortalt : Den foregår en dag i efteråret 1969, Onkel J. står tidligt op for at tage toget fra Bad Nauheim til Frankfurt am Main, hvor han arbejder på postterminalen. I løbet af dagen ryger han cigaretter og drikker øl, måske besøger han et bordel, inden han efter fyraften tager toget tilbage. Hjemme igen er der en del ærinder, han skal sørge for, inden han endelig kan besøge sit yndlingsværtshus, Forsthaus Winterstein.

Ind imellem får vi fortællingen om Onkel J.s liv som barn, hvor han blev drillet og slået, om forholdet til faderen, som var så skuffet over at han ikke kunne føre familiens stenbrud videre, at han blev nødt til at slå ham med livremmen og fortællingen om Onkel J.s fascination af værnemagten og autoriteterne.

Er det interessant og nok til en roman? Ja i høj grad, fordi fortælleren (forfatteren) får flettet mange kommentarer ind i beskrivelsen af denne almindelige dag.

I den lille by sker der mange forandringer, der bliver bygget og lavet motorvej rundt om byen. Vesttyskland er ved at rejse sig efter Anden Verdenskrig, økonomien er blevet bedre og mange har råd til bil.

Andreas Maier har planlagt i alt 11 bind i sin familiesaga – foreløbig er der kommet to på dansk: »Værelset« og »Huset«.