Den er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Trilogien kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv til 1984, hvor Lis bliver overfaldet i Utterslev Mose, og hendes liv brat bliver forandret. Hun forsøger at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor der lægges forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. En fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud. Mens Merete Pryds Helle gik på HF, arbejdede hun som børnepasser på kvindehøjskjolen i Visby, hvilket har inspireret til flere scener i romanen.
Fra debut til gennembrud
Merete Pryds Helle er opvokset i Værløse og troede, at hun skulle være skuespiller eller filminstruktør, da hun en dag blev opmærksom på en novellekonkurrence. Novellen Tigertunger kom med i antologien Begyndelser, og den fik hende ind på forfatterskolen, hvor hun blev færdig i 1990. Samme år debuterede hun med novellesamlingen Imod en anden ro. Herefter fulgte romanerne Vandpest i 1993 og Men jorden står til evig tid i 1996. Gennembruddet kom i 2000 med romanen Fiske i livets flod, hvor Pryds Helle bevæger sig væk fra det korte og minimalistiske anstrøg, som karakteriserer en række af hendes øvrige værker.
»Det er første gang, jeg rigtig begynder at fortælle, så det er et farvel til fin fransk litteratur og goddag til den mere angelsaksiske fortælletradition,« fortalte hun til Jes Stein Pedersen i Politiken den 24. februar 2017.
Arkæolog eller forfatter
Ingolf Thuesen fra Carsten Niebuhr Instituttet tjekkede Fiske i livets flod for faktuelle fejl, og tilbød derefter Merete Pryds Helle at deltage i en stenalderudgravning. Hun startede med at læse nærorientalsk arkæologi, mens hun stadig skrev romaner. Hun valgte dog at stoppe, og i stedet for specialet skrev hun romanen Hej menneske, som udkom i 2009.
Yoga og kampsport
Merete Pryds Helle har udgivet adskillige meget kritikerroste romaner og novellesamlinger, men da hun i 2010 udgav den selvbiografiske bog Kære Mai var anmeldelserne hårde og kørte på forfatterens personlighed. Hvordan klarede hun det?
»Til det har jeg to svar. Det ene er, at en kombination af at blive mobbet i barndommen og dyrke yoga og kampsport gør, at man kan tage rigtig mange tæsk og ikke er bange for noget. Det kan anbefales alle, der begiver sig ud i et fag, hvor de skal anmeldes. Eller som bliver politikere,« skrev Merete Pryds Helle i Politiken 2. februar 2012.
Liv Mørk og Nora
Merete Pryds Helle har en bachelor i litteraturvidenskab fra 1994, og fra 1998 til 2006 boede hun sammen med sin daværende mand og forfatterkollega Morten Søndergaard i Italien, hvor hun var tilknyttet universiteter i Venedig og Firenze. Sammen har parret skrevet tre krimier under pseudonymet Liv Mørk.
Som en del af et fællesskandinavisk initiativ udgav forfatteren i 2019 romanen Nora, der bygger på Henrik Ibsens Et dukkehjem. Hun viderefortolker på Noras liv og puster nyt liv ind i klassikeren fra 1879.
Aktiv på alle platforme
Merete Pryds Helle har været konstant i bevægelse gennem forfatterskabet, udover flere end 20 bøger for voksne, skriver hun også børnebøger og ungdomsromaner. Billedromanen Min øjesten, som er illustreret af Helle Vibeke Jensen blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020, og i 2021 udkom billedbogen Donna finder hjem, som er illustreret af Charlotte Pardi.
Pryds Helle har også lavet radiospil, computerspil, digte, sonetter og essays. På det digitale område har hun været med til at udvikle nye genrer som sms-romaner, iPad-fortællinger og en kalenderfortælling, som man abonnerer på til kalenderen.
