En finlandssvensk forfatter
Märta Tikkanen • To - scener fra et kunstnerægteskab
Rosinante, 2005
Märta Tikkanen er en finlandssvensk forfatter, der var et ikon for 1970ernes kvinder. Hendes første romaner blev læst og inspirerede kvinder til at ændre deres livsbetingelser.
Et stormfuldt ægteskab med kunstneren Henrik Tikkanen gav stof til hendes mange bøger. Ligeså gjorde hendes datter Sofia, som var alvorligt syg. I det følgende vil de væsentligste værker blive omtalt.
Hun debuterede i 1976 med »Mænd kan ikke voldtages«. Heri påpeger hun, at voldtægt bagatelliseres i et mandsdomineret samfund. Bogen er filmatiseret.
»Århundredets eventyr« fra 1978 er en stor prosa-digtsamling. Tikkanens egen rolle som hustru til en alkoholiseret mand er hovedtemaet. Der er megen hårdhed og mange frustrationer, men også varme og tillid til manden.
Henrik Tikkanen havde selv forinden skrevet bogen »Mariegatan 2,6«, hvori han idealiserede deres ægteskab. Som opgør mod denne fremstilling af hende selv som den stærke, udholdende kvinde digtede hun Århundredets eventyr.
Det kvindepolitiske engagement fortsætter hun i romanen »Rødhætte«. Rødhætte er eventyrpigen omgivet af retlinede mænd og en dominerende far i rollen som den farlige, vilde ulv.
Scener fra et ægteskab
Efter Henrik Tikkanens død er kommet endnu en bog om forholdet mellem de to, nemlig: »To: Scener fra et kunstnerægteskab «. Den er udgivet i 2004 – 20 år efter mandens død og er illustreret med hans tegninger.
Bogen blev oversat af Tikkanens trofaste oversætter Vagn Steen. Berettigelsen af denne udgivelse kan det nok være svært at se efter så mange år. Og alligevel bliver den til endnu et personligt værk hvor Tikkanens formildende, forsonende tone klinger igennem.
Bogen er hendes hidtil seneste, men måske har hun flere udgivelser, som hun kan fortælle om ved sit besøg ved Litteraturfest.nu.
-
Flensborg Bibliotek 17:15 50 DKK / 6 €Morten Ramsland og Märta Tikkanen
Andre bogtip
Beretninger fra et åbent ægtesskab
Jan Arnald, bedre kendt under pseudonymet, Arne Dahl, har skrevet en interessant, fængende og lærerig biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine.Læs mereEn gammel kærlighedshistorie
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke.Læs mereEn tid med stærk social kontrol
Maria Helleberg har skrevet en underholdende slægtsroman om småkårsfolk i det missionske Thy.Læs mereArne Dahl er i topform
Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet »Skyggezone«, som er en klassisk politiroman med kriminalassistent Berger som omdrejningspunkt. Berger er en antihelt, hvis privatliv ikke fungerer.Læs mereMesterfortællerens spionaffære
Leif Davidsen har skrevet en thriller, som giver en god beskrivelse af Rusland, den russiske folkesjæl og to halvsøskendes relation.Læs mereEt perfekt liv?
Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.Læs mereFrisind med fatale konsekvenser
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.Læs mereEn fatal hændelse
Morten Brask har skrevet en intens og medrivende bog, »Ofrene«, om et ungt par, hvor forelskelsen brat afbrydes af følelsesmæssigt kaos og magtesløshed.Læs mereStor research bag historisk roman
Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?Læs mereUniversets engle
»Når man bliver udskrevet, er det ikke med noget eksamensbevis. Døren til sindssygehospitalet lukkes, og virkeligheden begynder igen.«
Sådan oplever Paul det, da han bliver udskrevet fra sindssygehospitalet Kleppur i Reykjavik. I »Universets engle« fortæller Paul om sit liv, fra før han bliver født til han er død. Det er en sjov roman i en trist ramme.
Læs mere