Drømmen er slut
Clemens Meyer • Dengang vi drømte / Als wir träumten
People’s Press/S. Fischer Verlag
Danie og kammeraterne har – som alle andre unge – drømme: de drømmer om en karriere som bokser, om den store kærlighed og om at fodboldholdet Chemie Leipzig rykker op i oberligaen. Rico som tidligere var byens bedste bokser i weltervægt (aldersklasse U15) taber den store boksekamp og bruger derefter udelukkende kræfter på at brække næsen på modstanderne i gadekampe. Den tidligere store kærlighed er narkoman og arbejder som luder, og den planlagte køretur i en stjålet bil ender på politistationen.
Clemens Meyers billede af ungdommen i slutningen af DDR-perioden og i de første år efter genforeningen indeholder rigelige, depressive ingredienser: vold, alkohol og et utal af andre euforiserende stoffer og kriminalitet. Ungdomskarrieren, hvor succesen måles i skift fra ungdomsfængsel til rigtigt fængsel, fra alkohol til heroin. At den tykke bog dog er let læselig skyldes to faktorer.
For det første er fortællingen »Dengang vi drømte « meget velskrevet. Hovedpersonen Danie er en upålidelig fortæller, som ikke kun fortæller om den barske virkelighed, men fortæller til tider også, hvordan det kunne have været, eller hvordan han kunne have ønsket sig det skulle være. Kærlighed og venskab dukker af og til frem og indimellem indeholder romanen ganske rørende scener, for eksempel da de unge kører gamle fru Böhme til mandens grav på kirkegården i en stjålet bil – selvom deres hensigt er at stjæle hendes penge.
For det andet indeholder »Dengang vi drømte« på trods af alt det bedrøvelige en god portion humor og situationskomik, især i kapitlet »Stråler« (Strahlen), hvor Mark stolt viser vennen Danie moderens nye mikrobølgeovn, som er rigtig god til at bage pizza i. Der findes dog ingen pizza i hjemmet, så de prøver med et stykke brød. Brødet bliver ikke som lovet »rigtig brunt og sprødt«, men »brandvarmt og blødt«.
I de to andre bøger »Die Nacht, die Lichter« (2008) og Gewalten. Ein Tagebuch (2010), som endnu ikke er oversat til dansk, er Clemens Meyer en historieskriver for tabere og udenforstående. I fortællingen »German Amok« bliver for eksempel skyderiet i Winnenden per computerspil levendegjort. Men litteraturens opgave er somme tider at sætte fingeren i såret. Også selvom det gør ondt.
-
Stadtbibliothek Flensburg 19:30 50 DKK / 6 €Toril Brekke og Clemens Meyer
-
Kulturzentrum Alte Schule Satrup 19:30 50 DKK / 6 €Clemens Meyer og Morten Ramsland
Andre bogtip
Beretninger fra et åbent ægtesskab
Jan Arnald, bedre kendt under pseudonymet, Arne Dahl, har skrevet en interessant, fængende og lærerig biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine.Læs mereEn gammel kærlighedshistorie
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke.Læs mereEn tid med stærk social kontrol
Maria Helleberg har skrevet en underholdende slægtsroman om småkårsfolk i det missionske Thy.Læs mereArne Dahl er i topform
Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet »Skyggezone«, som er en klassisk politiroman med kriminalassistent Berger som omdrejningspunkt. Berger er en antihelt, hvis privatliv ikke fungerer.Læs mereMesterfortællerens spionaffære
Leif Davidsen har skrevet en thriller, som giver en god beskrivelse af Rusland, den russiske folkesjæl og to halvsøskendes relation.Læs mereEt perfekt liv?
Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.Læs mereFrisind med fatale konsekvenser
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.Læs mereEn fatal hændelse
Morten Brask har skrevet en intens og medrivende bog, »Ofrene«, om et ungt par, hvor forelskelsen brat afbrydes af følelsesmæssigt kaos og magtesløshed.Læs mereStor research bag historisk roman
Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?Læs mereUniversets engle
»Når man bliver udskrevet, er det ikke med noget eksamensbevis. Døren til sindssygehospitalet lukkes, og virkeligheden begynder igen.«
Sådan oplever Paul det, da han bliver udskrevet fra sindssygehospitalet Kleppur i Reykjavik. I »Universets engle« fortæller Paul om sit liv, fra før han bliver født til han er død. Det er en sjov roman i en trist ramme.
Læs mere