De følgende år skrev han noveller, optegnelser over amerikanske jazzmusikere, lavede store skoleopgaver, hvor han interviewede sine bedsteforældre og meget andet – og drømte om at blive forfatter. Da han var 12 år begyndte han at spille saxofon, og da han som 18-årig debuterede som saxofonist tog musiklivet fart og skriveriet kom i baggrunden. Men i 2022 udkom romanen Annas sang, som er inspireret af hans farfars søsters liv.
Det glemte familiemedlem
Først som 12-årig hørte Benjamin Koppel om Anna. Det undrede ham, fordi farfaren og hans tre brødre havde et nært forhold. Hun kom ikke hjem til sin mors begravelse, og han fornemmede, at familien syntes, at hun var lidt sær. Da de fire ældre brødre giftede sig med danske kvinder, blev det den yngste søsters lod at føre jødedommen videre. Hun blev derfor gift med en fjern fransk slægtning, som viste sig at være en hustyran. De var gift i 60 år. Hun blev født i 1921 og gik på konservatoriet og var som sine brødre meget musikalsk. Hun flyttede til Paris i 1946 og måtte opgive en musikalsk karriere og ungdomskæresten, Aksel.
Ringede til Anna
Som voksen fandt Benjamin Koppel Anna på Facebook, og da han i 2007 skulle spille en stor koncert i Det Danske Hus i Paris, tænkte han: »Nu ringer jeg til Anna«. Han fandt hendes nummer i en fransk telefonbog. Den 86-årige Anna tog sin lille Fiat og drønede fra en forstad til Champs-Élysées i Paris og parkerede bilen på tværs. Fra da af mødtes Benjamin og Anna mange gange. Benjamin havde et nært forhold til sin farfar, komponisten Herman D. Koppel, og Anna var som en kvindelig udgave. Da Benjamin mødte hente talte hun stadig dansk, men som man gjorde i 1940’erne. Det var som at komme ind i en tidslomme, har han fortalt.
Anna’s Dollhouse
Anna døde i 2019, og allerede inden havde Benjamin fået idéen om at skrive en bog og et stykke musik til Anna. Benjamin Koppel er en erfaren komponist, og musikken blev færdig først. Cæcilie Norby skrev teksterne til de 10 melodier, som blev til Anna’s Dollhouse. Anna nåede at høre sangene inden sin død.
Annas sang
I 2018 begyndte han at skrive romanen under turnéer, hvor der er meget transporttid. Så kom corona-nedlukningen, og koncerter overalt i verden blev aflyst. Nu fik han også tiden til at skrive. Han havde fået Annas dagbog, som hun skrev i 1945-46, og han brevvekslede også med Anna, når han havde spørgsmål. Hendes liv er brugt som ramme, men det er ikke en dokumentar. Det er en roman, hvor forfatteren har brugt overleverede historier i familien, som er gode historier, men det vides ikke, om de er sande. Forfatteren har talt med mennesker, som har mødt hans oldemor, og de kan bevidne, at hun kunne være hysterisk, når hun ikke fik sin vilje med børnene.
Mange læsere forestiller sig måske, at Anna ville være en bitter ældre dame, men det var hun ikke. Anna valgte ikke selv og blev svigtet af familien, men alligevel holdt hun humøret og modet oppe, selv om livet ikke formede sig, som hun har tænkt, men hun insisterede på at være lykkelig med de vilkår, hun fik..
At komponere og skrive
Man kunne tro, at der er en verden til forskel i at komponere og skrive, men Benjamin Koppel mener, at nogle af redskaberne er de samme.
»Der er mange paralleller mellem at skrive et stort musikværk og en roman. Du skal have det store kompositoriske overblik, og der er udvikling af temaer, sidetemaer og karakterer. Jeg har lavet 60 plader med stort set min egen musik, så jeg ved godt, hvordan jeg fortæller en musikalsk historie. Og det har jeg kunnet bruge en-til-en i skriveprocessen,« siger Benjamin Koppel, der også fortæller, at det overraskende nok er musikken, der er mest dokumentarisk, mens romanen er en meget fri sammensmeltning af familieanekdoter og fortællinger.
»Jeg er ikke historiker eller dokumentarist, så jeg var ikke interesseret i at skrive en bog, som var historisk korrekt. Men jeg synes, det var sjovt at fiktionalisere det. Der er mange gode historier, som der sikkert er i de fleste jødiske familier. Det gode ved fiktionen er, at man jo må lyve og prale alt det, man vil,« fortalte forfatteren til Michael Rachlin, Jødisk Orientering.
Annas sang vandt Læsernes Bogpris 2023, Mofibo Award for Årets Roman og er nomineret til Martha-prisen. Scanbox Productions har købt rettighederne til at filmatisere romanen. Benjamin Koppel involveres i processen og skal efter planen stå for musikken til filmen. Hvornår filmen skal stå klar er endnu uvist.
Halvt fuldendt
Benjamin Koppel er født i 1974 og er en del af en stor musikalsk familie. Hans farfar er Herman D. Koppel, og han er søn af musikeren Anders Koppel som sammen med sin bror, Thomas, dannede Savage Rose, hvor Anisette sang. Han elsker at lave mad og kæmper med sin søster Marie Carmen Koppel om, hvem der er bedst. De medvirkede begge i bogen Mad & skønne fortællinger. Madopskrifter og fortællinger af danske musikere.
Han udgav i 2011 sammen med Casper Rongsted bogen Ud af musikken - Sådan forklarer man musik for en kat. Bogen er en kærlig kommentar til forfatterens reserveonkel, Peter Bastian, som skrev bogen Ind i musikken.
I juni 2023 udkommer Halvt fuldendt - Tanker fra et umage venskab.
For et par år siden mødtes Benjamin Koppel & Lars Hjortshøj på en hotelbar og fik uventet etableret begyndelsen på nyt venskab. Der er så mange ting, Lars og Benjamin ikke forstår. Men gennem personlige fortællinger, undrende spørgsmål og filosofiske refleksioner over alt fra kærlighed, forfængelighed og mobning til hunde, kaskethår og gospelsnitter udforsker de to (nye) venner venskabets betydning og kompleksitet.
