Jens Christian Grøndahl

Foto: 
Lærke Posselt

Jens Christian Grøndahl (DK) DK

Jens Christian Grøndahl opholder sig ofte i Skagen, især når han begynder på en ny bog.

Han går hver dag en lang tur, som modvægt til at skrive, hvor han er omgivet af sproget:
»Når jeg går tur herude, møder jeg en storladen, men ordløs virkelighed, og det skærper mig. «, fortalte han til Anne Funch (Berlingske 25.10.14)

Da han var ung og boede på Christianshavn i det samme hus som sin gode ven, forfatteren Carsten Jensen, gik de på filosofiske spadsereture sammen i gamle industriområder på Islands Brygge.

»Vi talte og delte tanker og erfaringer. Det var et højdepunkt i vores venskab, for vi talte sammen på en anden måde, end hvis vi havde siddet overfor hinanden. Når man går, kan man også tie stille indimellem, så kan man gå og være tavse sammen. Og lidt efter siger den ene måske noget til det, den anden sagde for lidt siden. Måske noget andet end det, man ville have sagt, hvis man havde siddet overfor hinanden. Det er en mere afspændt måde at tale sammen på.« 

Forfatterskabet ændrer sig

Jens Christian Grøndahl, som regnes for at være en Danmarks største prosaister, debuterede med Kvinden i midten i 1985 og skrev derefter flere romaner, som vakte opsigt på grund af deres stilistiske og sproglige kvaliteter. Men han ramte kun en mindre læseskare med sine første udgivelser, men det ændrede sig med romaner som Indian Summer fra 1994 og Tavshed i oktober fra 1996. 
I et interview i forbindelse med udgivelsen af essaysamlingen Den sibiriske måne talte han med Dorte Hygum Sørensen fra Politiken (15.1.2013) om sin ændrede tilgang til at skrive.

»Da han var omkring de 30, skete der et skift i hans tilgang til at skrive.
Da havde han i en periode lagt sig efter 60ernes modernisme og den eksperimenterende franske roman og syntes, han havde skrevet sig selv op i et hjørne ad den vej. Som barn af modernismen selv smed han ikke dens erfaringer ud, men tog alligevel en mere klassisk stafet op og begyndte at udfolde sig på en mere frugtbar måde, siger han om skiftet, da han forlod »en indelukket skrivestil, der vender ryggen til læserne i stedet for at åbne sig over for dem«: »Det er et grundtema for mig, at litteratur altid også er kommunikation. Ikke at jeg henvender mig til bestemte læsere, men som en henvendelse til sproget selv. Sproget har jeg jo ikke opfundet, det er et fællesskab, jeg træder ind i. «

Lucca og laurbær

Det store gennembrud kom med Lucca i 1998. Den 32-årige Lucca er impliceret i en bilulykke og bliver blind. På hospitalet opstår der en fortrolighed mellem hende og lægen Robert, og deres samtaler betyder, at de begge får ny indsigt i deres livs valg og undvigelser, hvilket ofte er temaet i Grøndahl romaner. Ofte handler det om at sige ja til livet uden at gøre sig en masse forbeholdne overvejelser, før man tør springe ud i det. 
For bogen modtog forfatteren De Gyldne Laurbær. 

Debat, filosofi og film

Ud over forfatterskabet er Grøndahl også kendt for sit samfundsengagement, blandt andet skriver han klummer til aviser og online-mediet, Altinget. Endvidere har han skrevet flere essays blandt andet tre om Europa og europæernes identitet.
Jens Christian Grøndahl er opvokset i Lyngby og læste efter studentereksamenen filosofi på Københavns Universitet, inden han skiftede til Statens Filmskole, hvor han blev færdig som filminstruktør i 1983. Siden studietiden har han været optaget af eksistensfilosofien fra Sartre til Camus. I filmverdenen har han blandt andet  været inde i næsehornet i Rumle Hammerichs Otto er et Næsehorn (1983) og spillede sig selv i Klovn forever i 2015.

Inde fra stormen

Over 40 udgivelser er det blevet til, både romaner, essays, børnebøger, skuespil, radiospil og en selvbiografi. Hans romaner udkommer i over 30 lande, er lige så udbredte i Frankrig, Holland og Belgien som i Danmark og optræder jævnligt på kritiker- og bestsellerlister verden over. Flere af hans romaner er dramatiseret som hørespil af statslige radiostationer i udlandet, og Et andet lys er filmatiseret som fransk miniserie, ligesom internationale filmproduktioner af hans romaner er undervejs.
Under pseudonymet Christian Tornbakke udgav han Det godes pris i 2013.
Senest har han udgivet Tit er jeg glad, som er et flot kvindeportræt og Inde fra stormen om en forfatter, som er midt i et indre og ydre stormvejr.

Forfatteren har blandt andet modtaget Herman Bangs Mindelegat, Danske Banks Litteraturpris og Søren Gyldendal-prisen. I 1989 var han nomineret til Nordisk Råd litteraturpris. Han er blevet tildelt Statens Kunstfonds livslange ydelse.

Presseomtale af forfatteren

Materialet er er stillet til rådighed for OrdFraNord af Hans Christian Davidsen og Flensborg Avis.
Det er beskyttet af ophavsretsloven og må ikke gengives uden særskilt tilladelse.

Mød også disse forfattere

Kristian Bang Foss
Sissel-Jo Gazan
Ry Kristensen (AFLYST)
Ib Michael

Mød Jens Christian Grøndahl

Torsdag
17september
Torsdag 17. september 2020
Fredag
18september
Fredag 18. september 2020

Øvrige arrangementer

Tirsdag
15september
15. september 2020
Onsdag
16september
16. september 2020
Torsdag
17september
17. september 2020
Fredag
18september
18. september 2020
Lørdag
19september
19. september 2020