Et perfekt liv?

Morten Brask • William Sidis' perfekte liv

Politikens Forlag, 2011

Williams far har fødselsdag. William glæder sig. Han har en særlig gave til sin far. Han har lært sig selv latin og kan læse og oversætte »Gallerkrigen «. Ingen i fødselsdagsselskabet er synderligt overrasket, selv om han kun fire år.

William var den klogeste iverden, alligevel er han glemt nu. Hans skæbne er fyldt med elementer til en roman. MORTEN BRASK HAR har skrevet om geniet og vidunderbarnet William Sidis. Han kunne læse, da han var 18 måneder, tog studentereksamen som otte-årig på 12 uger og underviste på universitet som 16-årig. Livet var ikke let, for han var bogligt altid forud for sine jævnaldrende og alle andre. Han rettede på lærerne og passede ikke ind i. Af sine forældre fik han ikke megen hjælp til at begå sig blandt andre. Han var nærmest et psykologisk eksperiment.

»William Sidis' perfekte liv« er en interessant og tankevækkende roman, men også trist, når man ser, hvor lidt han blev forstået. William Sidis levede fra 1898 til 1944. Han er den person, der har fået målt den højeste IQ Nu er han glemt, men han var kendt i datidens amerikanske medier for sine usædvanlige evner. Han hadede medierne og ville helst passe sig selv og leve i anonyn1itet. Samtiden beundrede ham, men gjorde ham samtidig til grin, blandt andet fordi han samlede på sporvognsbilletter og udgav en bog om det.

Forældrene flyttede til USA fra zarens jødeforfølgelser i Ukraine. Begge blev læger, og faderen var anerkendt inden for psykologien på niveau med Freud. Han var professor på Harvard University og interesserede sig for uudnyttede ressourcer i børns hjerner og forstod mediernes interesse for William, men forældrene forstod ikke at beskytte deres intelligente søn, og måske var det en af grundene til, at han ikke blev den nye Newton, som mange ellers forventede. Tværtimod flygtede han for at leve et anonymt liv uden kontakt til forældrene.

Hans forældre synes ikke, at leg og fodbold havde en værdi, og derfor legede William ikke med andre børn. Dette har formentlig ikke gjort det lettere for ham at fungere i almindelige sociale sammenhænge, hvilket livet igennem var svært for ham. Sidis' historie kan lære os noget. For er det ikke stadig sådan, at mennesker, som ikke ligner flertallet, holdes lidt udenfor? Det ville være godt for alle, hvis vi havde lettere ved at acceptere forskelligheder og udnytte de samlede ressourcer.

Det er godt, at Morten Brask læste en notits om William Sidis høje IQ og valgte at skrive en roman om hans liv. Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.

FAKTA

• William Sidis kunne over 40 sprog
• Skrev sin første bog som fire-årig
• På et revisionskontor lavede han en dags arbejde på 13 minutter
• Han udgav oftest under pseudonym.
• Hans IQ var 250-300, så høj at den ikke kunne måles.
• En gennemsnitlig IQ er på 100. Matematikprofessor Stephen Hawkings har en IQ på 160. Skuespilleren Rowan Atkinson (Mr. Bean) har en IQ på 178