Han slog hovedet og flyttede ud i skoven
Erlend Loe • Doppler
Gyldendal, 2004
Doppler drøner af sted på cyklen. Det gør han altid, men en dag falder han og slår hovedet. Kort tid forinden er hans far død. Han kommer i en krise, som han løser på en anden måde end de fleste. Han flytter ud i skoven. Men tro nu ikke, at det er en trist bog om en krise.
Forfatteren Erlend Loe har skrevet en sjov bog om Doppler, der lever et helt almindeligt liv i Oslo. Han har kone, hus og børn. Han er cykelentusiast og cykler året rundt. Når bilisterne ikke arter sig, er han ikke bleg for at slå på ruden eller brække en vinduesvisker.
Dopplers far dør. Kort efter falder han på sin cykel og slår hovedet. Det udløser en krise. Han får brug for at tænke over ægteskabet og livet. Men han gør det lidt mere drastisk end de fleste. Han vælger at flytte ud i skoven ved Oslo. Cirka 200 meter inde i skoven bor han i telt. Efter nogen tid må han nedlægge en elg for at få noget mad. Desværre har elgen en kalv, som han derefter må tage sig af.
Erlend Loe HAR skrevet en humoristisk bog om en mand, som ikke orker mere. Han orker ikke at diskuterer fliser til det nye badeværelse. Han orker ikke at høre sangene fra børnefilmene Teletubbies, Pingu og Toget Thomas. Han er kørt træt i en triviel hverdag. Da han ligger i lyngen efter cykelstyrtet, har han glemt alt om badeværelse og børnefilm. Han tænker på sin afdøde far, som han egentlig ikke kendte. Hvem var han egentlig? Han tænker på teenagedatteren, som for kort tid siden sagde, at han ikke kunne lide mennesker. Han indser, hun har ret, og bestemmer, at han vil flytte ud i skoven.
Det er historien om en mand, som hylder ensomheden, det enkle liv og det at gøre ingenting. Doppler gør oprør mod at gøre det, der forventes. Vi skal ikke alle være ens. Bag den humoristiske overflade ligger tanker om livets værdier og en kritik af forbrugersamfundet og stræben efter materielle værdier.
Læs bogen og få en sjov og anderledes læseoplevelse. I »Volvo lastvagnar « kan man følge Dopplers videre færd. Erlend Loe har skrevet mange bøger, som ofte tager udgangspunkt i en eksistentiel krise, men han skriver altid med humor, så det bliver aldrig trist læsning. I denne uge deltager han i litteraturfest.nu. Han besøger Flensborg, Hørup og Tønder Læs mere på litteraturfestival.nu
-
Knøs Gård, Hørup Bibliotek 17:00 130 DKK / 17 € (inkl. let traktement)Kjell Ola Dahl, Erlend Loe und Hanne-Vibeke Holst
-
Flensborg Bibliotek 14:00 100 DKK / 13 € (inkl. kaffe og kage)Kjell Ola Dahl, Nataša Dragnić, Hanne-Vibeke Holst und Erlend Loe
Andre bogtip
Beretninger fra et åbent ægtesskab
Jan Arnald, bedre kendt under pseudonymet, Arne Dahl, har skrevet en interessant, fængende og lærerig biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine.WeiterlesenEn gammel kærlighedshistorie
Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson har skrevet en brevroman, der er velkomponeret og præcis, og selv om den kun er på 121 sider, er den indholdsrig og vækker til eftertanke.WeiterlesenEn tid med stærk social kontrol
Maria Helleberg har skrevet en underholdende slægtsroman om småkårsfolk i det missionske Thy.WeiterlesenArne Dahl er i topform
Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet »Skyggezone«, som er en klassisk politiroman med kriminalassistent Berger som omdrejningspunkt. Berger er en antihelt, hvis privatliv ikke fungerer.WeiterlesenMesterfortællerens spionaffære
Leif Davidsen har skrevet en thriller, som giver en god beskrivelse af Rusland, den russiske folkesjæl og to halvsøskendes relation.WeiterlesenEt perfekt liv?
Historien om William Sidis er fascinerende, og romanen er interessant og tankevækkende om end ikke helt så letløbende som de øvrige romaner, forfatteren har skrevet. Romanen fortæller i korte afsnit om Sidis' barndom, hans sympati for socialismen og hans sidste år.WeiterlesenFrisind med fatale konsekvenser
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en spændende roman om hverdagen hos en familie og deres omgivelser fra 1969 til 1974.WeiterlesenEn fatal hændelse
Morten Brask har skrevet en intens og medrivende bog, »Ofrene«, om et ungt par, hvor forelskelsen brat afbrydes af følelsesmæssigt kaos og magtesløshed.WeiterlesenStor research bag historisk roman
Dronningen af Saba har de fleste hørt om, men hvor mange kender myten om den handlekraftige pige fra jægersamfundet, som helt imod datidens norm endte med at blive dronning?WeiterlesenUniversets engle
»Når man bliver udskrevet, er det ikke med noget eksamensbevis. Døren til sindssygehospitalet lukkes, og virkeligheden begynder igen.«
Sådan oplever Paul det, da han bliver udskrevet fra sindssygehospitalet Kleppur i Reykjavik. I »Universets engle« fortæller Paul om sit liv, fra før han bliver født til han er død. Det er en sjov roman i en trist ramme.
Weiterlesen