2021/09/16 - Flensborg Bibliotek

Kunstudstilling

Udstillingsåbning: Grænselandsudstillingen (20)21

16. september 2021 - 19:30

Flensborg Bibliotek

Entré: Fri entré.
-

Kunstnersammenslutningen »Grænselandsudstillingen« gæster Flensborg Bibliotek med Grænselandsudstillingen (20)21.

I 2020 skulle sammenslutningen oprindeligt have fejret sit 50-års jubilæum som grænseregional dansk-tysk kunstnersammenslutning, men fejringen måtte aflyses på grund af Corona-krisen.

Medens Grænselandsudstillingen (20) giver anledning til at se tilbage, bliver 21 anledningen til at se frem.

Dette dobbelte perspektiv – det retrospektive og det aktuelle – billedliggøres i udstillingen i Flensborg, ved at hver af de deltagende kunstnere selv vælger et »ældre« værk fra før 2020 og et helt nyt fra 2020/21.

Udstillingen kurateres ikke. Dermed understreges det kreative og kompromisløse i »Grænselandsudstillingen«: det kunstner-styrede, det kunstner-organiserede og det kunstner-selvbestemmende.

24 medlemmer af sammenslutningen deltager i udstillingen, og som vanligt inviteres fire danske og fire tyske gæster som udstillere.

Billedet viser en collage af Tine Bay Lührssen, som er en af kunstnerne.

Om kunstnersammenslutningen »Grænselandsudstillingen«

Det var i 1970, at en række kunstnere og lokale kunstinteresserede gik sammen om at skabe en udstilling af tidens kunst i Aabenraa. Det blev starten på kunstnersammenslutning »Grænselandsudstillingen«. Siden er det blevet til årligt tilbagevendende udstillinger i Sønderjyllandshallen, hvor medlemmer og gæsteudstillere præsenterer deres seneste produktioner. I 2020 kunne den dansk-tyske sammenslutning »Grænselandsudstillingen« dermed se tilbage på 50 års virke.

Et udsnit af »Grænselandsudstillingen« vises hvert år på Flensborg Bibliotek.

Åbning: torsdag den 16. september 2021 kl. 19.30 på Flensborg Bibliotek

Udstillingen kan ses på Flensborg Bibliotek fra fredag d. 17. september til og med tirsdag d. 12. oktober.
Man-fre: 11.00 - 17.00 Lør: 10.00 - 14.00

Arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening.

Tilmelding til åbningen er nødvendig. Send navn, adresse samt tlf.nr. til: sdk_flens@sdkflens.org.

Øvrige arrangementer 2021

Onsdag
15september
15. september 2021
Torsdag
16september
16. september 2021
Fredag
17september
17. september 2021
Lørdag
18september
18. september 2021